Referencer
Bryggersrenovering i Bredballe
Vi stod overfor en renovering af vores bryggers med nye lofter, nedrivning af ældre skorsten, renovering af vægge og opbygning af nyt betonmøbel til vores hårde hvidevarer.
Da vi tidligere har brugt Nørgaard Boligrenovering ApS til mureropgaver på huset, var det naturligt at tage kontakt til dem igen.
Efter en god dialog og forståelse for vores behov, blev der meget hurtigt, udregnet et tilbud og opstillet et inspirerende løsningsforslag som vi ikke var i tvivl om at sige ja tak til.
Opgaven blev påbegyndt og afsluttet, fuldstændig efter tidsplanen og der var løbende en dialog omkring processen.
Det færdige resultat er vi rigtig glade for, og kvaliteten i arbejdet som er udført, er på et yderst tilfredsstillende niveau. Der er brugt tid på detaljen, og det var vigtigt for os.
Vi kan kun varmt anbefale Nørgaard Boligrenovering ApS til andre som står overfor mindre eller større husprojekter, hvor de gerne vil have høj faglig viden ind over opgaven, og dygtige folk, som holder det de lover.
Med venlig hilsen
Karina & Morten
Ombygning af entré til badeværelse i Bredballe
Vi kan på det varmeste anbefale Nørgaard Boligrenovering ApS. Vi hyrede Peter til en ombygning af vores entre, som skulle bygges om til et ekstra toilet. Forløbet har været yderst tilfredsstillende. Peter var meget lydhør over for de ønsker, vi havde, og hjalp os med ideer til gode løsninger. Kvaliteten i arbejdet har været meget høj, og tidsplanen blev nøje fulgt. Det færdige resultat er præcis, som vi kunne ønske os det.
Malene og Peter
Nye fliser i entré og gangareal i Bredballe
En større og rigtig spændende fliseopgave i en bolig i Bredballe. Alle de eksisterende fliser i entré og gangareal blev fjernet af kunden selv, og jeg stod så for at lægge de nye fliser i hele arealet.
Som det kan ses på billederne her ved siden af, så indebar det gulvfliser i 3 forskellige plan, samt de 2 tilhørende trapper.
Tilbygning i Smidstrup
Kunden ønskede at lave en tilbygning på ca. 50 m2 i forlængelse af det eksisterende hus. De ønskede hjælp til at få lavet nogle tegninger, der kunne bruges som myndighedssæt til kommunen i forbindelse med ansøgning af byggetilladelse.
Derudover skulle tegningerne også bruges til indhentning af tilbud fra diverse entreprenører.
Her ses 3 af de endelige tegninger.